Nytårsaften - den værste for vores 4 benede venner

Nytårsaften er for mange måske den største aften på året. Den tilbringes ofte med gode venner, skøn mad og drikke og sluttes af med masser af fantastisk fyrværkeri. Og netop sidstnævnte er årsagen til at mange hestemennesker går ind til denne aften med blandede følelser. Har man fået nye heste i stalden er det endnu mere nervepirrende. For hvordan reagerer en hest der har været vant til at bo ude på den jyske hede langt fra byer, på at stå midt i et villakvarter med masser af fyrværkeriglade mennesker? Mange stalde ligger i dag klemt inde mellem beboelses kvarteret, hvilket netop denne aften kan være en særlig prøvelse. Vi har samlet et par får og erfaringer til at få hestene bedst gennem aftenen:

💥 Rid en god træning, så din hest får brugt noget af det energi der måske har hobet sig op i juledagene🏇🏾 Selv har vi tit taget lyddæmpende hut på og redet under dronningens nytårstale. På det tidspunkt kan man være næsten sikker på at have ridehallen for sig selv, og talen dissekeres alligevel til ukendelighed de næste par timer på alle danske kanaler, så man kan nemt nå at indhente det forsømte😜

💥 Vinduerne i stalden blændes at med sorte affaldsposer allerede dagen før, så hestene når at vænne sig til dem.

💥 Ørepropper og lyddæmpende hut kan virkelig lette aftenen for mange heste.

💥 Lad lyset være tændt hele aftenen i stalden, så ses lysglimtene fra raketterne ikke så tydeligt.

💥 Lad radioen spille gerne på noget beroligende klassisk musik.

💥 Se til hestene flere gange i løbet af aftenen, og ca 23.30 er det en god ide at give en god portion ekstra hø, så har de noget at spise underholde sig med mens det værste står på.

Vi hos Noble Ride ønsker alle 2 og 4 benede et rigtig godt nytår 🍾


Skriv en kommentar

Bemærk venligst, kommentarer skal godkendes inden de udgives

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.


You may also like

Se alle
Example blog post
Example blog post
Example blog post