Custom sadler hos Noble Ride

Jeg prøvede en Custom sadel første gang efter min rideulykke i 2013. Jeg var i 8 måneders genoptræning, men det var svært at komme tilbage i sadlen igen.

Det var svært for mig at holde balancen, og det var enormt svært at blive siddende nede i sadlen. Så specielt nedsidning i trav var virkelig et projekt. Der var ikke meget støtte i de sadler jeg havde, og de var ret hårde for ryggen.

Jeg hørte om Custom sadlerne og fik at vide, at de var helt fantastiske. Jeg tænkte, at det var forsøget værd at prøve denne sadel. Både for min egen og hestenes skyld.

Efter den første ridetur i en Custom var jeg helt solgt. Jeg følte, at jeg endelig kunne sidde roligt og indvirke korrekt uden at skulle klemme mig fast til hesten :) Sadlen bliver lavet efter hestens mål, hvilket jeg ikke havde prøvet før. Men i dag kan jeg ikke forestille mig at ride med en anden sadel.  

Normalt er det jo hesten man skal finde en sadel til, og derfor var det utrolig vigtigt for mig, at de kunne passe hestene helt korrekt. Det er en Wolfgang Solo, og en Wolfgang Solo hybrid jeg har. Det er den model jeg personligt sidder bedst i, og samtidigt passer perfekt til mine heste. Hybrid panelerne i den ene sadel er smart til en hest, hvor sadlen nemt glider frem. Disse paneler under sadlen, gør at den bliver liggende hvor den skal uden at klemme hesten. Prisen er også en bonus, da den ikke er lige så høj, som mange af de andre speciallavede sadler. Skønt med en sadel, der er et hit både hos hest og rytter :)

 

 


Skriv en kommentar

Bemærk venligst, kommentarer skal godkendes inden de udgives

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.


You may also like

Se alle
Example blog post
Example blog post
Example blog post