Julie Lind

Jeg er 26 år, og driver til daglig en uddannelses- og salgsstald på Barthahus i Kokkedal. http://www.julielinddressage.dk

Jeg har i øjeblikket følgende heste:

Gavnholts Walino; e. Michellino og Schwadreneur og han er 14 år og konkurrer på Grand Prix niveau. Tranemosegårds Mastermind; e. Milan og Bodyguard han er 9 år og konkurrer på MB niveau. 
Santa Fee; e. San Amour og Bellissimo, en smuk 7 års hoppe, som snart er MB klar.
Dance On Roses; smuk sort hoppe på 9 år og træner på MB niveau.
Tirs Quidame; er en flot og udtryksfuld stor hoppe på 6 år, som træner på LA imod MB0 niveau.

Jeg har uddannet min tophest Walino hest fra 4 års til en dygtig Grand Prix og jeg har uddannet og solgt flere dygtige ungheste, som klarer sig godt i dressursporten. Jeg har flere heste i ridning på forskellige niveauer og kan også undervise på alle niveauer, fra let til svær dressur. Jeg har deltaget til flere unghestechampionater, redet finalerne for ungheste og startet mange landsstævner. To gange har jeg redet DM for U25 ryttere og startet U25 grand prix klasser internationalt. 

Derudover underviser jeg elever flere steder i Nordsjælland. Mine værdier indenfor dressursporten er at fremme glade og sunde heste, som igennem korrekt træning har mulighed for at yde deres bedste på en dressurbane. Min filosofi falder derfor godt sammen med Noble Ride, og jeg glæder mig til det fremtidige samarbejde.


Skriv en kommentar

Bemærk venligst, kommentarer skal godkendes inden de udgives