Sponsorrytter Thilde Rude Hare

Thilde Rude Hare - Sponsorrytter, Noble Ride

Kære alle
Jeg hedder Thilde Rude Hare og er 13 år gammel.
Jeg har min egen pony Morgensterns Dakar, som er en 8 års tysk sportspony. Derudover har jeg været så heldig at få lov til at låne verdens sødeste pony Vasehøjs Kashi, som er 14 år gammel. Kashi har gået rigtig mange stævner både nationalt og internationalt ,så han er en rigtig god lærepony for mig.
Jeg er dybt taknemmelig for at få lov at låne og ride en så god pony :)
Vi har hestene hjemme, da både min mor og lillesøster også rider. Min far er verdens bedste opbakker. Han sørger for, at alt dette kan lade sig gøre for os tre tøser.
Uden denne store opbakning jeg har fra hele min familie ville det være svært at ride så meget, som jeg får lov til.
Jeg rider undervisning to gange om ugen hos verdens bedste træner, Jette Nevermann. Jeg startede hos Jette i december måned 2016.

Sportspony, Morgensterns Dakar

Siden er det gået ekstremt stærkt, jeg har netop redet DM for hold, hvor vi endte som nr 6 ud af 36 hold. Det var nok det sjoveste stævne jeg har været med til, med super god, seriøs ridning og masser af fest og ballade (vores hold vandt udklædningskonkurrencen).
Min hverdag går meget med skole og ridning. Jeg rider dressur ca. 4 gange om ugen på hver af ponyerne ,derud over får de en hel fridag, en longedag og en turdag. Til mit næste stævne skal jeg ride PRI, PRT og PRM på begge ponyer.
Mit mål for næste år er at blive klar til at ride Ecco cup og individuelt DM :)
For at alt dette kan lade sig gøre kræver det selvfølgelig en masse opbakning. Derfor er jeg ekstremt glad for at Nobleride har valgt at sponsore mig.
Nobleride sørger for, at mine ponyer altid er tip top shinet i det bedste udstyr, og de bliver passet og plejet med de bedste plejeprodukter på markedet.
Blandt mine favoritter kan jeg nævne hov - og pelspleje fra Carr & Day & Martin.


Skriv en kommentar

Bemærk venligst, kommentarer skal godkendes inden de udgives

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.


You may also like

Se alle
Example blog post
Example blog post
Example blog post